Vi søger en engageret og administrativ stærk koordinator til sekretariatet i det nyetablerede Danish Data Science Academy. Måske er det dig? Eller en i dit netværk?

Som ph.d.- og grant-koordinator bliver du en del af et sekretariat med fem engagerede medarbejdere under lederen af DDSA, og dit ansvarsområde vil bl.a. bestå af:

  • Administration i forbindelse med den årlige uddeling af ph.d.- og postdoc-stipendier, herunder også rejsestipendier.
  • Udarbejdelse af smidige procedurer for håndtering af ansøgninger fra kommende stipendie-kandidater samt udvælgelsesprocessen i Fellowship Evaluation Committee (FEC)
  • Udmøntning og opfølgning på uddelte stipendier og samfinansierede stipendier på de danske universiteter.
  • Udarbejdelse af kontrakter og samarbejdsaftaler
  • I samarbejde med event-koordinatoren bistå ved arrangementer for kommende ph.d.-studerende, ph.d.-sommerskoler og andre netværksskabende aktiviteter.

Du vil have et tæt samarbejde med internationale eksperter og med DDSAs Fellowship Evaluation Committee (FEC), som består af forskere fra de danske data science-miljøer, og som udpeger kandidaterne. Du vil desuden være i kontakt med administrationen på alle danske universiteter, da DDSAs ph.d.-studerende indskrives i hele Danmark.

Sekretariat er organisatorisk placeret i administrationen på DTU Compute. Du forventes derfor at arbejde tæt sammen med den eksisterende ph.d.-administration, både lokalt og centralt på DTU, samt med juraafdelingen og økonomicenteret på DTU.

Læs mere i jobopslaget på DTU’s hjemmeside